Indlæg tagget ‘Tyskland’

Fra arkivet: “Mere europapolitik, mindre europataktik”

Søren Friis | 07-05-2012 i Kommentar | Kommentarer (0)

Tags: , , , , , , ,

Fra september 2010 til maj 2011 skrev jeg om de mange facetter i dansk udenrigspolitik for Magasinet Europa. Magasinet er nyligt genlanceret og ældre artikler er derfor lagt offline, men visse indlæg syntes jeg var værd at bevare. Disse genoptrykkes i løbet af maj 2012 på Udenriget.dk under tagget ‘Europablog’. Nedenstående er nummer seks i rækken, oprindelig bragt hos Magasinet Europa 14. februar 2011.

Mere europapolitik, mindre europataktik

Den 4. februar 2011 annoncerede Tyskland og Frankrigs statsledere en vidtgående plan for eurozonen, udformet mellem de to lande selv, nemlig den såkaldte “Competitiveness Pact”. Hvis pagten vedtages blandt eurolandene, vil den ifølge kommentatorer skabe en decideret finanspolitisk union oven i eurozonens monetære samarbejde. Her et par noter og spørgsmål om den danske respons.

Fem dage senere sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen under en debat i folketingssalen, at Danmark som svar på den tysk-franske pagt kan blive nødt til at genoverveje sin stilling til euroen og det danske forbehold inden for den kommende tid: “Vi har et forbehold. Men nu ser vi konturerne af et samarbejde med afsæt i eurozonen, som tager til i omfang og dybde, og som meget vel kan aktualisere vores overvejelser om vores egen position i forhold til euroen,” sagde Løkke Rasmussen vagt. Læs videre…


Tanker om EU, taktik og udgiftspolitik

Søren Friis | 12-12-2011 i Kommentar | Kommentarer (1)

Tags: , , , , ,

Den hjemlige debat om den tysk-franske eurozoneaftale har nu igen båret præg af, at vi i Danmark er utroligt dårlige til at diskutere dansk europapolitik. Meget bedre er vi (som jeg tidligere har skrevet) til at diskutere europataktik.

Den foreslåede EU-traktatændring vil ifølge kommentatorer (igen) skabe en decideret udgiftspolitisk union oven i eurozonens monetære samarbejde og muligvis udover dennes grænser. Diskussionen er i Danmark, som altid, uforsonligt splittet mellem de, der helst vil vride hænder og bekymret spørge “hvad vil de andre lande dog sige til, at vi står udenfor?” og de, der meget hellere vil proklamere Danmark “ud af EU nu!”.

Langt sjældnere er det indholdet og de mulige konsekvenser af EU’s politiske tiltag, der er til diskussion. Hvad er indholdet i det tysk-franske forslag? Hvad er de mulige konsekvenser? Måske vigtigst: Hvad er de politiske alternativer? Sådanne spørgsmål er aldrig til diskussion i Danmark, hvor spørgsmålet altid er enten “for EU eller imod EU?” eller “vil det være smart (i en abstrakt taktisk forstand) af Danmark at sige ja/nej til dette?” Læs videre…


Historisk debat: Sporene efter 1864

Søren Friis | 23-04-2011 i Notat | Kommentarer (0)

Tags: , ,

“Slaget ved Dybbøl er et af de mest afgørende og betydningsfulde dage i dansk historie. Det var et nederlag der fik vidtrækkende konsekvenser for den danske udenrigspolitik og den danske mentalitet. Spørgsmålet er hvor tydelige sporene er i dag? Eksperterne er uenige.”

Sådan skrev DR mandag i forbindelse med en debatudsendelse om sporene efter det danske nederlag i 1864. Udsendelsen kan nu høres – og et par interessante citater om spørgsmålet kan læses – på DR.dk.

Kilden til uenigheden forklarer DR således:

Professor i dansk og europæisk historie på Handelshøjskolen i København, CBS, Uffe Østergaard tør trække trådene fra 1864-traumet helt op til i dag.

-Hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, så ville jeg have sagt, at vi var kommet videre, men nu er jeg mere i tvivl. Det afhænger helt af, hvordan vi kommer ud af Afghanistan og for den sags skyld også Libyen. Hvis vi kommer derfra med halen mellem benene og uden succes, så kommer småstatsmentaliteten tilbage med et slag, mener Uffe Østergaard. Læs videre…