De seneste år har undertegnede bidraget med en række analyser og kommentarer om dansk, europæisk og international politik i forskellige andre medier udover Udenriget.dk.
Listen over disse er efter lang tids stilstand blevet opdateret, og på siden ‘Artikler og mediebidrag’ findes således en oversigt over de fleste artikler og bidrag til f.eks. dagblade, blogs, magasiner og radio.
Den samme liste følger desuden forneden (nyeste øverst). Den vil blive opdateret løbende og med tiden vil den (forhåbentlig) blive organiseret på en lidt mere overskuelig måde. God fornøjelse! Læs videre…
Den 21. marts 2013 er det præcis ti år siden, at et snævert flertal i det danske folketing besluttede, at Danmark skulle bidrage til invasionen af Irak, som var begyndt med amerikanske luftangreb i dagene omkring den 20. marts 2003. Selve beslutningen (B118) var kortfattet: “Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.”
I anledning af tiåret for den danske beslutning og invasionen af Irak har undertegnede et notat i Ræson. Artiklen beskriver først kort den (manglende) juridiske baggrund for VK-regeringens Irak-beslutning og ét særligt kritisabelt element i den danske Irak-indsats, nemlig efterfølgende danske regeringers mørklægning af fangemishandlinger siden 2004.
I Danmark opsummerede det endelige beslutningsforslag, forelagt Folketinget i marts 2003, den danske regerings sag mod Saddam Hussein i tretten punkter. Punkterne beskriver en række tæt forbundne forbrydelser og overtrædelser, som det irakiske regime hævdes at have begået. De tretten punkter blev senere berygtede, da statsministeren efter invasionen pegede på dem som bevis på, at kritikerne af beslutningsgrundlaget “intet havde at komme efter”. Den danske regering havde nemlig udelukkende forholdt sig til FN’s resolutioner, blev det hævdet. Læs videre…
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) præsenterer i dag en såkaldt “ny aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik” på et seminar ved Københavns Universitets Center for Militære Studier. I et interview med Politikens Vibeke Sperling siger forsvarsministeren følgende om den nye politik, som skal være mere “nøgtern” og “realistisk”:
Vi bestemmer ikke, hvor der skal gribes ind i verden. Det er rammevilkåret for et lille land, men vi skal tage udgangspunkt i, at sikring af lov og orden ikke bare skal varetages af de stærkeste og mest brutale magter, og så er vi nødt til at være en del af det. For det andet skal vi varetage vore nationale interesser, altså være med i Mali, så det ikke bliver et fristed, hvorfra terrorister kan ramme os. For det tredje skal vi føre en aktivistisk udenrigspolitik, fordi de store lande lytter mere til os, når vi aktivt har været til stede i internationale operationer.
På TV 2 News gentager Hækkerup i dag, at den nye danske udenrigspolitik skal handle om at fremme international “lov og orden”, om hvordan danske interesser bedst kan varetages, og om at sikre et godt forhold til de lande, der træffer beslutningerne. Han understreger dog, at Danmark skal fortsætte med at føre en “meget aktiv udenrigspolitik” og ikke skal vende tilbage til tidligere tiders (under Fogh Rasmussen meget udskældte) “småstatspolitik”. Læs videre…
Business Insider skriver onsdag 12. december om twitter-projektet @dronestream, hvor oplysninger om samtlige amerikanske droneangreb de seneste ti år offentliggøres i tweet-format. Projektet belyser en taktik, der kaldes double tap, hvor et mål bombes flere gange over kort tid, således at også redningspersonalet rammes.
Double tap-taktikken anvendes efter alt at dømme også mod f.eks. begravelser, hvor der således tale om bevidste bombninger af tidligere ofres pårørende og andre civile. Fra Business Insider (h/t Andreas Qvist Christensen):
NYU student Josh Begley is tweeting every reported U.S. drone strike since 2002, and the feed highlights a disturbing tactic employed by the U.S. that is widely considered a war crime.
Known as the “double tap,” the tactic involves bombing a target multiple times in relatively quick succession, meaning that the second strike often hits first responders.
A 2007 report by the Homeland Security Institute called double taps a “favorite tactic of Hamas” and the FBI considers it a tactic employed by terrorists. Læs videre…
Mit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet handler i bund og grund om koblingen mellem udvikling og sikkerhedspolitik fra de skandinaviske landes perspektiv. Denne kobling kommer ikke mindst til udtryk i den udenrigspolitik, der føres ift. konfliktlande såsom Afghanistan, Irak og Somalia, hvor skandinaviske lande selv har bidraget til militære interventioner.
Meget apropos dette emne skriver den socialdemokratiske udenrigsordfører Jeppe Kofod dags dato følgende i en statusopdatering på Facebook:
Netop landet her til formiddag efter et besøg i Afghanistan med en lille delegation fra Udenrigspolitisk Nævn. Det er en imponerende indsats danske styrker og andre udsendte gør for at skabe sikkerhed og udvikling i Helmand, og vi kan i det hele taget være stolte af den danske indsats i hele Afghanistand. Fx har vi været med til at sikre millioner af børn skolegang, herunder ikke mindst pigerne som unden Taliban var forbudt skolegang. Man mærker klart, at Afghanistan er på rette vej både med udvikling og sikkerhed. I dag er det stærkt usandsynligt, at Taliban igen kunne overtage magten i landet. Heldigvis!
“Det er en imponerende indsats danske styrker og andre udsendte gør for at skabe sikkerhed og udvikling…” “Man mærker klart, at Afghanistan er på rette vej både med udvikling og sikkerhed.” Her fremgår koblingen mellem udvikling og sikkerhed altså som eksplicit og positiv. Det fremgår også tydeligt, at især de militære styrker i Afghanistan ses som ansvarlige for den (ifølge Kofod) positive udvikling på begge fronter – og måske i kombination. Læs videre…
Hvis de fastlåste internationale diskussioner om situationen i Syrien skal have noget håb om at rykke sig, kræver det at danske og vestlige medier opgiver tankegangen om, at “vi vil det gode, I vil det onde” og kaster et mere ærligt blik på det globale magt- og forhandlingsspil.
“Så længe Assad er ved magten, er FN reelt handlingslammet over for Syrien. Rusland og Kinas interesser i Syrien er for store.” Sådan kunne man læse i Berlingske den 20. juli 2012. “Russisk kynisme” lød overskriften på Politikens leder om Syrien to dage forinden. Uovervejede metaforer om benspænd og hjulkæppe har ligeledes fået frit løb i de danske mediers analyser af Kina og Ruslands rolle i den syriske konflikt og lammelsen i FN’s Sikkerhedsråd.
Den skepsis omkring militær intervention i Syrien, som Rusland sammen med Kina og andre store udviklingslande har lagt for dagen i FN’s Sikkerhedsråd, behandles således af medierne som værende aldeles uforståelig – eller det der er værre. Det har skadet debatten i en sådan grad, at resultatet er blevet én af de alvorligste blinde vinkler i dagens dækning af borgerkrigen i Syrien og de internationale forhandlinger om denne. Læs videre…
I dette efterår er det ti år siden, at optakten til krigen – som skabte ophedet debat i Danmark såvel som udlandet – for alvor begyndte. Den 20. marts 2003 indledte en mindre koalition af lande anført af USA en invasion af Irak. I invasionen deltog umiddelbart Storbritannien, Polen og Australien. Dagen efter traf et snævert flertal i det danske folketing en beslutning om, at Danmark skulle deltage aktivt i krigen. Den offensive militærindsats uden for FN-regi repræsenterede et yderligere nybrud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der indtil slutningen af 1990’erne havde været præget af deltagelse i fredsbevarende operationer og bred politisk konsensus.
Her et uddrag omhandlende Irak-krigens konsekvenser for dansk udenrigspolitik:
Irak-krigen og dens værdimæssige drejning kom til at have en afsmittende effekt på den bredere danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. I de kommende år opstod der hos den danske regering et nyt fokus på udbredelsen af liberal-demokratiske ”vestlige værdier”. Udbredelsen skulle foregå med både militære og udviklingspolitiske midler i en tæt kombination. Som led i Anders Fogh Rasmussens historiske angreb på især S og R, som han beskyldte for eftergivenhed over for autoritære magter under både besættelsestiden og den kolde krig, blev invasionen af Irak ofte udlagt af statsministeren som en del af en bredere ”kamp mellem diktatur og demokrati”. Læs videre…
Ræson afholdte 24. september 2012 Global Citizenship-dag på Rysensteen Gymnasium, hvor en masse dygtige mennesker stillede op for at diskutere globale udfordringer såsom krige, kriser og klimaforandringer.
I videoen her kan du se og høre folk som Ræsons chefredaktør Clement Kjersgaard, journalist Nagieb Khaja og analytiker Poyâ Pâkzâd tale levende og indsigtsfuldt om emner som det sidste årtis terror-fokus, konflikten i Syrien og spændingen mellem Vesten og Iran (du kan også høre ‘militæreksperten’ Peter Viggo Jakobsen, hvis det andet ikke er noget for dig – noget til enhver smag, med andre ord).
Videoen er dygtigt produceret af UP. Mere af den slags, tak!
Fra september 2010 til maj 2011 skrev jeg om de mange facetter i dansk udenrigspolitik for Magasinet Europa. Magasinet er nyligt genlanceret og ældre artikler er derfor lagt offline, men visse indlæg syntes jeg var værd at bevare. Disse genoptrykkes i løbet af maj 2012 på Udenriget.dk under tagget ‘Europablog’. Nedenstående er syvende og sidste i rækken, oprindelig bragt hos Magasinet Europa 30. maj 2011.
S og SF vil skabe ny dansk sikkerhedspolitik
Danmark har brug for nye sikkerhedspolitiske værktøjer ud over de militære, mener S og SF. Derfor foreslår de to partier i deres alternative 2020-plan at oprette en ny sikkerhedspulje på 1,5 mia. kr., som skal bruges til at opgradere Danmarks ikke-militære indsats over for sikkerhedsproblemer i (og måske især fra) Mellemøsten, Asien og Afrika.
S og SF vil ikke bruge den nuværende danske udviklingsbistand til at føre sikkerhedspolitik, lyder det i oplægget. Derfor er der behov for en separat pulje, som ifølge partierne skal give Danmark “et nyt og effektiv værktøj i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse – et værktøj, som lukker hullet mellem den “hårde” militære sikkerhedspolitik og den “bløde” fattigdomsorienterede udviklingspolitik.” Læs videre…
FN og Amnesty International taler om tortur i libyske fængsler, Læger Uden Grænser har konkret trukket sig ud af fængslerne i byen Misrata af samme grund. Det østlige Libyen er ved at rive sig løs, mens der er kampe mellem de militser, som før bekæmpede den fælles fjende, Gadaffi.
Seks danske F-16-jagere deltog i Libyen sidste år. Det var det hele værd, mener tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
– Ja, nu følger jeg ikke Libyen mere, da jeg sidder i Skatteudvalget. Men med det forbehold vil jeg sige, ja, det var det hele værd. Vi var med til at forhindre, at en stor del af den libyske befolkning blev slået ihjel. Og når FN’s Sikkerhedsråd beder det internationale samfund om at gribe ind, er det klart, at vi måtte reagere, siger hun til Arbejderen.
Konsekvenserne
Søren Friis, der er medlem af bestyrelsen i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, er ikke så sikker på, at udenlandsk militær løsning var en god ide.
– Det tyder i hvert fald ikke på, at den tidligere forsvarsminister vil acceptere konsekvenserne. Det ser ud til, at de humanitære principper er meget svære at føre ud i livet. Der er i dag masser af fanger i libyske fængsler, og især sorte bliver forfulgt voldsomt, foruden at der er kampe mellem etniske- og klangrupper. Det er konsekvensen af at støtte den ene part i en borgerkrig på den måde, siger han til Arbejderen. Læs videre…
