Indlæg tagget ‘RIKO’

Danske NGO’er: Anerkend Palæstina i FN

Søren Friis | 26-11-2012 i Notat | Kommentarer (0)

Tags: , , , , , ,

http://www.flickr.com/photos/nolandstooforeign/5510332165/

Torsdag den 29. november stemmer medlemslandene i FN’s Generalforsamling om at tildele Palæstina såkaldt observatørstatus. Afstemningen forventes at resultere i et klart flertal for en opgradering af Palæstinas FN-status, hvilket bl.a. vil resultere i palæstinensisk deltagelse i samme forsamling samt adgang til Den Internationale Straffedomstol.

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) opfordrer i dag den danske regering til at stemme ja til at optage Palæstina som FN-observatør. I en udtalelse skriver RIKO, at Danmark hermed vil sende et stærkt signal om behovet for en forhandlingsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, som i de seneste uger er blusset kraftigt op. I udtalelsen lyder det:

Et dansk ja vil være en anerkendelse af den ikke-militære forhandlingslinje, som – desværre på mere og mere skrøbelig vis – repræsenteres af den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas. De seneste ugers kamphandlinger har især ramt civilbefolkningerne i Gaza og Israel – i det allerede nødlidende Gaza rapporteres over hundrede mennesker dræbt mens også adskillige israelere er døde som følge af raketangreb. Israels folkeretsstridige bosættelser fortsætter desuden med at hindre fredsprocessen. Læs videre…


RIKO: Valget skal føre til sikkerhedspolitisk nytænkning

Søren Friis | 06-09-2011 i Notat | Kommentarer (0)

Tags: , , , , ,

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) sendte sidste uge et åbent brev til de danske folketingskandidater, som undertegnede var med til at forfatte. I brevet anbefaler RIKO det kommende folketing en grundig refleksion over resultaterne af det seneste årtis militarisering af udenrigspolitikken.

Denne refleksion bør ifølge RIKO udmunde i bl.a. en dybdegående undersøgelse af bevæggrundene for invasionen af Irak, en overordnet nytænkning af dansk sikkerhedspolitik, samt en betragtelig styrkelse af de danske kompetencer inden for diplomati, mægling og konfliktløsning i internationalt regi.

I brevet, “Valgkamp uden udenrigs- og sikkerhedspolitik?”, lyder det:

I Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) er det vores klare vurdering, at Danmarks næste regering bør gå dansk udenrigspolitik efter i sømmene og finde nye værktøjer frem fra kassen. Uanset den nye regerings politiske farve er det på  tide at tage et kritisk blik på resultaterne af især den sikkerhedspolitiske kurs, som Danmark i de seneste 10-15 år har fulgt. Det er RIKOs håb, at det kommende folketingsvalg vil skabe luft til refleksion og åbenhed over for nye udenrigspolitiske muligheder, herunder en styrket anvendelse af konfliktløsning gennem ikke-militære mekanismer. Læs videre…


RIKO: Libyen-forhandlinger er nødvendige

Søren Friis | 17-08-2011 i Notat | Kommentarer (2)

Tags: , , ,

Den danske regering og et bredt flertal blandt Folketingets partier besluttede den 11. august at fortsætte den danske deltagelse i NATO’s militære operationer i Libyen uden større ændringer.

I lyset af beslutningen udtaler den udenrigspolitiske tænketank Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), at Danmark må supplere eller erstatte den hidtidige militære kurs i Libyen med et stærkere fokus på en diplomatisk løsning.

Efter snart fem måneders konstante bombninger af Gaddafi-styrets militære infrastruktur er det endnu ikke lykkedes at nå det erklærede mål med missionen, nemlig at beskytte den libyske civilbefolkning mod trusler om angreb og voldelige overgreb, skriver RIKO.

Derfor, lyder det i pressemeddelelsen, “er intensivt pres for en omgående våbenhvile, med efterfølgende forhandlinger mellem de to libyske parter om en politisk løsning, det eneste, der kan sikre opfyldelsen af NATOs oprindeligt erklærede mål med interventionen, altså beskyttelsen af civile mod overgreb.” Læs videre…


Foredrag: Gunnar Olesen om “Udvikling og Sikkerhed”

Søren Friis | 30-04-2011 i Reportage,Resumé | Kommentarer (1)

Tags: , , , , , , ,

Onsdag den 27. april holdt Gunnar Olesen, bestyrelsesformand for Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), foredrag i Folkekirkens Nødhjælps lokaler i København. Foredraget omhandlede et emne, der er særdeles relevant for siden her, nemlig de senere års kobling mellem sikkerheds- og udviklingspolitik og dens indflydelse på den danske indsats i udviklingslandene.

Gunnar Olesen bærer efter eget udsagn mange kasketter. Udover hvervet som bestyrelsesformand i den udenrigspolitiske tænketank RIKO er han både mangeårig udviklingskonsulent med speciale i evaluering og ekstern lektor i internationale udviklingsstudier ved RUC.

Som hyppig debattør af den danske udviklingsbistand har han i mange år været vant til, at offentlig kritik af den danske udviklingsindsats som regel fik lov at stå uimodsagt. Det var indtil en fyr ved navn Søren Pind blev udpeget som politisk leder af Danmarks udviklingssamarbejde.

Sidste år skrev Olesen nemlig i en kronik, at det samlede indtryk af den danske indsats i Afghanistan, som Olesen i flere omgange har besøgt og bidraget til at evaluere, var kommet til at fremstå stadig mere problematisk. Læs videre…