Så kom Søren Pind ellers tilbage fra sommerferie for at sætte sig tungt på det (utroligt nok) stort set ledige synspunkt, at terrordrab på civilbefolkninger er uacceptabelt – også når terrorismen udføres af en vestlig regering. Venstres udenrigsordfører henviser i sin kritik til de amerikanske droneangreb mod bl.a. Pakistans nordlige grænseregioner, der igennem de seneste år er tiltaget drastisk under præsident Obama, med et stort antal civile dødsfald til følge.

Pinds motiver for kritikken vil jeg ikke analysere her. Dog skal man for objektivitetens skyld huske, at et bredt politisk flertal (inkl. Venstre) så sent som maj måned valgte at bakke ukritisk op om dansk medfinansiering af NATO’s eget AGS-droneprojekt. Fra amerikansk perspektiv er ét hovedmål med AGS-projektet, at NATO-landene kan aflaste USA i de militære overvågningsopgaver, således at de amerikanske angreb på Pakistan – samt lande som Yemen, Somalia og Filippinerne – kan fortsætte uden øgede økonomiske omkostninger (hvis da ikke ligefrem intensiveres, hvilket bestemt ikke er udelukket).

For kun to måneder siden erklærede Venstres tilbagevendte forsvarsordfører Troels Lund Poulsen sin store glæde over Thorning-regeringens støtte til selvsamme NATO-projekt. Noget hænger altså ikke sammen dér. Således rammer Pinds kritik ikke kun den nuværende regering, hvor udenrigsminister Søvndal forholder sig tavst til USA’s dronestrategi mens forsvarsminister Hækkerup udtaler sig i yderst positive vendinger, men den rammer også hans eget parti og den fhv. regering.

Man kan nemlig heller ikke karakterisere det som andet end en sandhed med store modifikationer, når Pind i lyset af droneangrebenes manglende juridiske grundlag siger til TV 2: “Vi har ikke i den vestlige verden bare slået folk ihjel i meget lang tid, uden at der har været nogle domstolslignende myndigheder, der har været inde og kigge på det.” Søren Pind sad selv som minister (omend for en lidt kort bemærkning) i en regering, hvor man klamrede sig til netop det modsatte princip. VK-regeringens ikke-eksisterende respons på de amerikanske fangeflyvninger er blot ét eksempel.

Når Pind siger ‘sort’, må regeringens ordførere sige ‘hvidt’, og socialdemokraten Jeppe Kofod var således god for denne støtteerklæring til droneangrebene i Politikens trykudgave torsdag: “Vi kan ikke fange de her terrorister på andre måder, og så længe USA opfatter det som en krigssituation, er det legalt at slå modstanderen ihjel. I forhold til Obamas brug af droneangreb understreger han, at nok skal terrorister i størst muligt omfang fanges og stilles for en domstol, men at angrebene bruges i mangel af bedre.”

Igen skal man måske lige understrege, at dette citat er fra den danske socialdemokrat Jeppe Kofod, og ikke oversat fra en Pentagon-talsmand eller den fhv. amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Den såkaldte “USA-analytiker” Mette Nøhr Claushøj kom derefter på banen med et akkurat ligeså bombastisk forsvar – både for tortur og droneangreb, af uvisse grunde. I samme artikel udtaler Claushøj således: “Tortur er ikke et militært angreb, men et redskab til at presse oplysninger ud af folk. Men droneangreb er et forsøg på at eliminere fjenden i krig. Og er man i krig, må man godt slå fjenden ihjel, så længe han ikke har overgivet sig.”

I dag citerer Politikens netudgave indirekte Claushøj for det følgende: “Søren Pind (V) og Rasmus Helveg Petersen (R) skal have bedre styr på fakta, før de kritiserer den udenrigspolitik, som bliver ført fra Det Hvide Hus. Ellers kan det have betydning for Danmarks ualmindeligt gode forhold til USA, siger USA-analytikeren Mette Nøhr Claushøj.”

Men Claushøj er ikke tilfreds med at blæse varm luft – hun vil også have mel i munden samtidig. Længere nede i samme artikel modsiger analytikeren således sig selv ved at forklare, “at der er masser af plads til at kritisere USA, og at udmeldinger i de danske medier med stor sandsynlighed ikke får nogen konsekvenser.” Imellem disse to modstridende udsagn får hun også lige flettet Adolf Hitler (*ahem* Godwin’s Law *ahem*) og endnu et ‘i krig gælder alle kneb’-argument ind.

Problemet er, at USA ikke i nogen juridisk forstand er i krig med regeringerne i hverken Pakistan, Afghanistan, Somalia, Yemen, Filippinerne, etc., hvis befolkninger de angriber. Dette er helt centralt. Hvem er det derfor lige, der ikke har styr på fakta? Det skulle vel aldrig være den Harvard-uddannede Jeppe Kofod og selvsamme personage, der ifølge Politiken “har studeret international lovgivning og terrorlovgivning” på Columbia University? Man skulle tro, at der var tale om en aprilsnar.

Som eminent “USA-analytiker” kan Claushøj åbenbart både vurdere præsident Obamas hensigter med droneangrebene og konsekvenserne af en evt. debat om dem (selvom hun her modsiger sig selv). Derfor kan hun både true kritikerne til at holde kæft og samtidig forsøge at marginalisere deres synspunkter. I en senere Politiken-artikel torsdag kategoriserer hun således kritikken som “palaver … helt ude på venstrefløjen” fra et amerikansk perspektiv.

Således varetager Claushøj på én og samme tid den akademiske geheimrats to mindst forsvarlige roller: At på den ene side indoktrinere i (og samtidig smigre) politikernes “vanskelige” og “alvorlige” beslutninger og på den anden side forsøge at marginalisere og latterliggøre enhver kritik af disse beslutninger. Det fremgår tydeligt, at Claushøj har gået i den udenrigspolitiske skole , der foreskriver, at offentligheden for alt i verden skal holdes uden for den politiske debat, især hvad angår “geostrategi”, “stormagtspolitik” og andre vigtige emner. Ifølge tankegangen må disse spørgsmål sættes udenfor den politiske dagsorden og reserveres til ophøjede politikere og eksperter med “styr på fakta” – hvor skrøbelig denne så end måtte synes.

Alliancen mellem dronefortalerne og modstanderne af den frie debat om udenrigspolitikken kunne måske med fordel overveje, om deres båd ikke allerede er sejlet. Vi skriver nu 2012.