Kommentar: Tavsheden om de sorte libyeres skæbne er lammende

Søren Friis | 19-12-2011 i Kommentar,Notat | Kommentarer (2)

Tags: , , , ,

Dagbladet Information bringer i dag en kommentar med overskriften “Tavsheden om de sorte libyeres skæbne er lammende,” skrevet af undertegnede. Et uddrag:

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon præsenterede for nylig [28/11] en statusrapport om situation i Libyen. I rapporten lyder det, at 7.000 politiske fanger på nuværende tidspunkt sidder indespærrede i improviserede libyske fængsler, de fleste under de tidligere oprøreres kontrol, uden adgang til retshjælp. Tallet beskriver dog ikke omfanget af den forfølgelseskampagne, som Libyens ca. to millioner sorte indbyggere har været udsat for over de seneste måneder. Allerede i foråret rapporterede en lang række medier i regionen således om de libyske oprøreres omfattende anholdelser af sorte, i mange tilfælde førende til tortur og drab.

BBC bemærker tørt om FN-rapporten, at mange af de nævnte fanger udgøres af ”subsaharianske afrikanere mistænkt for at være lejesoldater hyret af Gaddafi-regimet.” The Independent kommer problemets kerne nærmere ved at forklare, at et stort antal sorte afrikanere siden den libyske revolution er blevet dræbt og lynchet som straf for samme anklager. Anklager, som ifølge uafhængige observatør[er] langt oftest er fabrikerede. Allerede før NATO’s indgriben i den libyske konflikt florerede påstandene om Gaddafis omfattende brug af udenlandske sorte lejesoldater, bl.a. på Twitter, og de vestlige medier accepterede ofte disse ukritisk.

Sandheden er dog, at de tilbageholdte og mishandlede sorte for størstedelens vedkommende er ‘indfødte’ efterkommere af slaver eller libysk bosiddende flygtninge fra lande som Tchad, Mali og Niger, hvoraf nogle lod sig hverve som ’lejesoldater’ (i samme forstand som andre libyske soldater) under det smuldrende Gaddafi-regimes banner. Der har altså ikke været tale om hårdkogte udenlandske specialtropper, som medierne ellers har givet indtryk af.

Kommentaren kan læses hos information.dk eller i dagens trykte udgave af Dagbladet Information, s. 20. Udenriget.dk har tidligere skrevet om emnet her og her.

Her følger en række henvisninger til oplysningerne i artiklen:

a). BBC News om FN’s rapport om Libyen: http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-15932105

b). The Independent om FN’s rapport om Libyen: http://www.independent.co.uk/news/world/africa/leaked-un-report-reveals-torture-lynchings-and-abuse-in-postgaddafi-libya-6266636.html

c). Maximilian Forte om påstandene om sorte lejesoldater i Open Salon: http://open.salon.com/blog/maximilianforte/2011/04/18/the_war_in_libya_race_humanitarianism_and_the_media

d). Et eksempel på ukritisk videreformidling af disse fejlagtige påstande, fra Berlingske: http://www.b.dk/globalt/afrikanske-lejesvende-haerger-i-gaddafi-by

e). Andrew Gilligan om Tawergha-massakren i The Telegraph: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/libya/8754375/Gaddafis-ghost-town-after-the-loyalists-retreat.html

f). Nyhedsbureauet Reuters om Tawergha-massakren: http://www.reuters.com/article/2011/10/17/us-libya-displaced-idUSTRE79G2CY20111017

g). Amnesty Internationals rapport om brud på menneskerettigheder i Libyen (pdf): http://www.amnesty.org/en/library/asset/MDE19/025/2011/en/8f2e1c49-8f43-46d3-917d-383c17d36377/mde190252011en.pdf

h). BBC News (via Human Rights Watch) om de 53 døde i Sirte: http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-15428360

i). Washington Post om de libyske løfter om bedring: http://www.washingtonpost.com/world/middle-east/following-un-report-libyas-new-leaders-acknowledge-prisoners-have-been-abused/2011/11/29/gIQAJK7L8N_story.html


2 kommentarer til “Kommentar: Tavsheden om de sorte libyeres skæbne er lammende”

RSS-feed med kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

  1. Kommentar af Rasmus Bøgeskov Larsen — 19-12-2011 kl. 19:13   Svar

    Hej Søren

    Det er en vigtig pointe, du tager op. Jeg tror, at for mange af oprørerne gjorde det kampen nemmere for dem, hvis de holdt fast i ideen om, at det ikke var deres egne medborgere men fremmede lejesoldater de slog ihjel. Derfor fremstillede de ofte situationen sådan, og det forplantede sig til mange medier. Der er ingen tvivl om, at Gaddafi brugte lejesoldater, men hvor mange der var tale om, har ingen vist noget overblik over selv i dag.

    Jeg må dog på egne vegne sige, at jeg synes det lykkedes os på Politiken at få beskrevet nogle af de overgreb mod afrikanere, som fandt sted fordi paranoiaen omkring lejesoldater blev parret med et alment småracistisk syn på sorte blandt en del libyere.

    Noget andet man dog også skal tænke over, er at mange af de afrikanske immigranter også har fortalt mange løgne. Det oplevede jeg i al fald selv. Gaddafi-regimet hjalp jo under revolutionen mange immigranter med at komme med skibe mod Europa for at straffe NATO-landene, så dem der strandede i Libyen, fordi de ikke kom af sted inden Gaddafi blev smidt på porten, havde god grund til at være sure på oprørene.

    Bh
    Rasmus

  2. Kommentar af Aktivismen og dens omkostninger « Udenriget.dk28-01-2012 kl. 15:34   Svar

    [...] ‘Responsibility to Protect’ (R2P) og de humanitære målsætninger rakte i Libyen (se her og her). Det spørgsmål virker ikke mindre berettiget i [...]

Skriv en kommentar

Du må bruge disse XHTML-tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>