“Danmark bør på grundlag af FN’s generalforsamlings resolution 181 og med afsæt i Kvartettens Køreplan for Fred stemme for en resolution, der anerkender en palæstinensisk stat.” Sådan indleder Leila Stockmarr fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) et nyt policy brief.

“Danmark bør sammen med de øvrige EU-lande arbejde for at forstærke indsatsen for at realisere den tostatsløsning, Danmark og EU har sat sig som mål, herunder at sikre palæstinenserne deres rettigheder som stipuleret i samtlige relevante FN-resolutioner,” fortsætter Stockmarr.

Herudover bør Danmark ifølge Stockmarr bl.a. arbejde for, at folkeretten forbliver rammen for for israelsk-palæstinensisk konfliktløsning; at en fremtidig stat defineres ved de internationalt anerkendte 1967-linjer, ikke den aktuelle territoriale situation; at palæstinensiske repræsentanter vælges af det palæstinensiske folk efter demokratiske principper; samt for at udbringe det budskab, at FN-strategien ikke er et forsøg på at underminere Israels legitimitet, men sker i overensstemmelse med de internationale aftaler.

I en kronik i Politiken den 6. september skrev Leila Stockmarr, at “den mindst ambitiøse plan [vil] være at få vedtaget en resolution, der anerkender Palæstina som stat inden for 1967-linjerne. Dette kræver simpelt flertal. Men en sådan resolution vil ikke være juridisk bindende. Spørgsmålet om at få anerkendt Palæstina handler mere om at styrke det politiske grundlag for palæstinensernes internationale legitimitet.”

“Er Palæstina i FN-terminologi en stat, vil Israel per se være en besættelsesstat, hvorfor folkeretlige argumenter vil få mere kraft. Opnår palæstinenserne status som stat i FN, har de ret til at blive medlem af og indbringe sager for den Internationale Straffedomstol Domstol i Haag, hvis statut det palæstinensiske selvstyre allerede har anerkendt,” uddyber Stockmarr.

Israel vil dog frygte et sådant scenario, vurderer hun. Især fordi det med stor sandsynlighed vil betyde, at palæstinenserne vil kunne få mulighed for bl.a. at anklage centrale personer fra det israelske militær for at overtræde international ret i forbindelse med militære operationer på palæstinensisk territorium.

Tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) skriver fredag den 9. september på Facebook: “Det er positivt, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) anbefaler, at Danmark stemmer for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Danmark har i næsten 20 år arbejdet aktivt for at fremme en to-statsløsning – det må vi ikke løbe fra nu. Vi bør fortsat støtte det int. samfunds ‘Køreplan for Fred’, hvis tidsplan sætter oprettelsen af en palæstinensisk stat forud for en endelig fredsaftale mellem parterne.”

Udenrigsminister Lene Espersen (K) udtrykte i forrige uge ønsket om, at EU ville finde sammen om at formulere et forslag, hvorunder palæstinenserne ville blive tilbudt en såkaldt “anden belønning” end fuldt FN-medlemsskab, men indsatsen for at finde en fælles EU-position brød tilsyneladende sammen sidste weekend.

Torsdag lød det så fra den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, at USA og Europa har været for langsomme til at skyde deres diplomatiske krudt af, og at deres eventuelle forslag til palæstinenserne derfor ikke vil blive hørt.

“To be frank with you, they came too late. They wasted all the time from the beginning of this year … til today or yesterday, they wasted all this time. Now when they come here to tell us, okay we have this idea or this package and don’t go to the UN, we will not accept it,” sagde Abbas ifølge britiske The Guardian.

“Whatever the pressures, we’re going to the UN to submit our application for the membership. We know that many countries do not agree with us, do not like this idea, but we will go there,” udtalte Abbas med henvisning til FN’s Generalforsamlings møde den 20. september, hvor den palæstinensiske selvstyreregering vil lægge forslaget om anerkendelse på bordet.

Ifølge visse vurderinger vil den palæstinensiske regering dog på trods af løfterne (eller truslerne, afhængigt af synsvinklen) blot foreslå, at Palæstina ophøjes fra status som “entity” til “non-member observer status” (samme status som Vatikanstaten).

Jørn Boye Nielsen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), skriver i en mail til Udenriget.dk, at Israels regering vil være aggressiv i sit pres for at få så mange stater som muligt til at stemme nej, selv til dette meget reducerede skridt.

For de europæiske lande er status, at de danske, tjekkiske og nederlandske stemmer ser ud til at blive nej. Dette til forskel fra de andre nordiske lande, hvoraf Sverige og Norge (sammen med bl.a. Spanien og Grækenland) sandsynligvis vil stemme for, vurderer Boye Nielsen.

Storbritannien og Frankrig ønsker begge at holde sig gode venner med både USA og de arabiske lande, hvor de for tiden har store kontrakter på spil. Derfor taler meget for, at de to vil undlade at stemme både i FN’s Sikkerhedsråd og Generalforsamlingen, skriver Boye Nielsen (modsat Stockmarr, som forudser en nej-stemme fra de to store europæiske lande).

En ny regering og udenrigsminister kan dog forandre situationen for Danmark. Men en sådan ny minister vil først kunne tiltræde et par dage efter folketingsvalget den 15. september, og vil altså på måske første eller anden arbejdsdag skulle instruere Udenrigsministeriets embedsmænd om en ændring af den danske position, påminder Jørn Boye Nielsen.

Uden tvivl vil det være vanskeligt for så ny en minister at gå op mod embedsværket i Udenrigsministeriet, der har en lang tradition for at være ‘pro-israelske’. Tilmed på hans eller hendes første arbejdsdag. Spørgsmålet er derfor, hvor godt f.eks. en Villy Søvndal vil være klædt på til at træffe denne beslutning i forvejen, mener Boye Nielsen.