Arkiv for kategorien ‘Om Udenriget.dk’
Søren Friis | 28-03-2013 i Notat,Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: EU, Europapolitik, Forsvarspolitik, Irak, Sikkerhedspolitik, Udenrigspolitik, Udviklingspolitik
De seneste år har undertegnede bidraget med en række analyser og kommentarer om dansk, europæisk og international politik i forskellige andre medier udover Udenriget.dk.
Listen over disse er efter lang tids stilstand blevet opdateret, og på siden ‘Artikler og mediebidrag’ findes således en oversigt over de fleste artikler og bidrag til f.eks. dagblade, blogs, magasiner og radio.
Den samme liste følger desuden forneden (nyeste øverst). Den vil blive opdateret løbende og med tiden vil den (forhåbentlig) blive organiseret på en lidt mere overskuelig måde. God fornøjelse! Læs videre…
Søren Friis | 12-09-2012 i Dokumentation,Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: Anders Fogh Rasmussen, George W. Bush, Irak +10, Tony Blair
I månederne efter angrebene den 11. september 2001 og invasionen af Afghanistan begyndte den amerikanske regering at søge opbakning blandt USA’s allierede og det internationale samfund til et angreb mod Irak. Omkring etårsdagen for angrebene – dvs. for ti år siden i netop disse dage – nåede salgstalerne for et militært angreb mod Irak og landets leder, Saddam Hussein, for alvor de store internationale fora.
Centralt for den amerikanske argumentation, som præsident George W. Bush fremlagde for verdenssamfundet i sin tale til FN’s generalforsamling den 12. september 2002, var påstanden om, at Saddam Hussein besad og producerede masseødelæggelsesvåben, og at det internationale samfund derfor måtte stå sammen om at afvæbne den irakiske diktator. Foran denne globale forsamling udtrykte den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen samme dag sin opbakning til den kompromisløse amerikanske linje, og støtten fra den britiske premierminister Tony Blair var også utvetydig.
I anledningen af tiåret for disse taler lancerer Udenriget.dk i dag projektet Irak +10: Krigen i citater, der dag for dag vil følge optakten til invasionen af Irak gennem nøglecitater fra danske samt udenlandske beslutningstagere – alt sammen live med præcis 10 års forsinkelse. Projektet vil blive kørt med Udenriget.dk‘s facebookside som hovedplatform, mens hjemmesiden her vil blive brugt til en månedlig opsamling. Alle er selvfølgelig velkomne til at bidrage med citater gennem facebooksidens væg, som så vil blive tilføjet sidens centrale feed. Læs videre…
Søren Friis | 09-01-2012 i Notat,Om Udenriget.dk | Kommentarer (1)
Tags: Det Arabiske Forår, EU-formandskabet, Irak, Libyen, Nordafrika, Sikkerhedspolitik, Tortur, WikiLeaks
Så det blev det 2012 – og ugevis siden der skete noget nyt her på Udenriget.dk. Jeg har med vilje fravalgt at kaste mig ud i de store, forkromede analyser af det udenrigspolitiske år 2011 eller forudsigelser for 2012. Ofte bliver sådan noget lidt plat eller selvhøjtideligt. Men helt kort fortalt var året 2011 for mig – ligesom for mange andre – præget af udviklingen i den arabiske verden, der for alvor tog fart med de egyptiske og tunesiske oprør i årets allerførste uger.
Sammen med udgivelsen af flere af WikiLeaks’ kasser med dokumenter gav de nordafrikanske og arabiske opstande for en stund i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 mange af os det indtryk, at den politiske verdenssituation var ved at rykke sig i retning af mere liberalisering, mere åbenhed, mere selvbestemmelse, mere politisk ansvarlighed og større klarhed omkring fortidens fejl. Så rosenrød er virkeligheden nok desværre aldrig, men 2011 bliver uden tvivl et interessant år at se tilbage på. Læs videre…
Søren Friis | 26-10-2011 i Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: Om Udenriget.dk
Jeg har i dag tilføjet en permanent side med overskriften ‘Udenriget.dk i medierne’, som du kan se foroven. Idéen med denne er at samle henvisninger til de artikler om dansk, europæisk og international politik, som jeg har fået udgivet i andre medier, på ét sted.
Desuden rummer siden et kort overblik over nogle af de (indtil videre noget færre) gange, Udenriget.dk er blevet nævnt og citeret i andre medier. Siden er indtil videre et work in progress, og layoutet har jeg ikke helt lagt mig fast på, men forhåbentlig vil nogle finde den brugbar.
Jeg har desuden opdateret siden ‘Hvad er Udenriget.dk?’ (kan også findes foroven), og prøvet at strømline denne en smule. Layoutet på selve Udenriget.dk er også forandret lidt; bl.a. har jeg efter længere tids irritation formået at fjerne de understregninger, der optrådte under alle links.
All for the best, håber jeg. Fortsat god læsning!
Søren Friis | 23-09-2011 i Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: Udenriget.dk
Udenriget.dk kan i dag fejre fødselsdag, da siden blev lanceret den 23. september 2010. Hvor tiden dog flyver. Hovedformålet er stadig det samme som fra starten: At kaste lys over dansk udenrigspolitik, f.eks. gennem selvstændigt (og ofte kritisk) vinklede analyser, kommentarer og nyhedshistorier (mange relativt oversete).
Det seneste år har været begivenhedsrigt for den danske udenrigspolitik, med Det Arabiske Forår, Libyen-krigen, Wiki-lækagerne, regeringsskiftet og meget mere. Jeg vil ikke gøre nogen længere status her, men blot nævne, at Udenriget.dk har bragt 150 indlæg af varierende tyngde og længde om disse og mange andre emner.
Udenriget.dk har ifølge Google Analytics haft godt 11.000 besøgende indtil nu. Tallet er jævnt stigende – for et halvt år siden lå det f.eks. på 3.500. Gennem den tilhørende Facebook-side har 122 mennesker indtil videre syntes godt om Udenriget.dk. Mange flere har heldigvis læst med – en stor del af dem fra så overraskende steder som El Paso i Texas, Bamako i Mali og Skørping i Jylland. Stor tak til alle dem/jer! Forhåbentlig vil jeres støtte fortsætte fremover. Læs videre…
Søren Friis | 23-03-2011 i Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: Udenriget.dk
Udenriget.dk kan i dag fejre halvt års fødselsdag, så derfor vil jeg her benytte lejligheden til at gøre lidt status. Siden blev lanceret den 23. september 2010, og formålet beskrev jeg dengang således:
Hvorfor endnu en side om dansk politik, vil nogle måske spørge. Jo, for det første er formålet med Udenriget.dk at forsøge at behandle og analysere nogle af de ‘større’ idéer, vinkler og linjer i nyere dansk udenrigspolitik. I dagens medielandskab er analyser af den slags en mangelvare, og det vil denne blog (helt ydmygt og med meget små skridt) forsøge at gøre noget ved. Et andet hovedformål med siden er naturligvis at dække, hvad der bevæger sig på den udenrigspolitiske front nu og her. Læs videre…
Søren Friis | 03-01-2011 i Nyt,Om Udenriget.dk | Kommentarer (0)
Tags: Afghanistan, EU, Lars Løkke Rasmussen
Velkommen til et nyt år på Udenriget.dk!
Lørdag 1. januar afholdt statsminister Lars Løkke Rasmussen traditionen tro sin årlige nytårstale. Meget plads til udenrigspolitikken blev der dog ikke i talen. Hverken EU, FN eller Danmarks globale samarbejde i andre sammenhænge blev f.eks. nævnt med et eneste ord.
Hos den europapolitiske blog EU Zoo har man også bemærket manglen på europæisk eller globalt udsyn i nytårstalen. Her hæftede redaktionen i går sig ved, at “statsministeren ikke nævnte den rivende internationale udvikling, som Danmark er en del af.” Læs videre…
Søren Friis | 23-09-2010 i Om Udenriget.dk | Kommentarer (5)
Tags: Udenriget.dk
Velkommen til Udenriget.dk, kære læser. Udenriget.dk er, kort fortalt, en blog om dansk udenrigspolitik.
Hvorfor endnu en side om dansk politik, vil nogle måske spørge. Jo, for det første er formålet med Udenriget.dk at forsøge at behandle og analysere nogle af de ‘større’ idéer, vinkler og linjer i nyere dansk udenrigspolitik. I dagens medielandskab er analyser af den slags en mangelvare, og det vil denne blog (helt ydmygt og med meget små skridt) forsøge at gøre noget ved. Et andet hovedformål med siden er naturligvis at dække, hvad der bevæger sig på den udenrigspolitiske front nu og her. Læs videre…