Den 23. maj 2013 ændrer forsvarets top forklaring: Det var danske soldater, der filmede tilfangetagelsen og mulige mishandling af irakiske fanger under operation Green Desert i Irak i november 2004. Det konkluderer en ny redegørelse skrevet af forsvarschef Peter Bartram. Dermed modsiger Bartram forsvarets tidligere udtalelser om, at danske enheder ikke optog video under operationen.

Den ændrede forklaring fremkommer samme dag, hvor Østre Landsret vil fælde dom over den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som i april blev idømt en bødestraf for ikke at ville udlevere navnet på den kollega, der havde overrakt ham den omstridte video. I et interview foretaget af Bo Elkjær for Journalisten.dk redegør Kærgaard for sagen.

Den 23. maj trykker Politiken desuden en debatartikel – “Forsvaret flygter fra ansvaret – med auditørerne som redskab” – skrevet af undertegnede med Poyâ Pâkzâd og Jørn Boye Nielsen fra RIKO. I artiklen lyder det: “Den skyldige i sagen om fangemishandling er ikke Anders Kærgaard. Der tegner sig tværtimod et bekymrende mønster af en forsvarsledelse, der systematisk har gjort alt i sin magt for at undgå ansvaret for de beslutninger, som er truffet under den danske krigsførelse.” Forsvaret vil med andre ord slet ikke straffe Anders Kærgaard for at tie stille, men tværtimod for overhovedet at have åbnet munden, må man udlede. Læs videre…

Søndag aften kl. 22.30 tonede en yderst kraftfuld fortaler for dansk og vestlig militær intervention i Syrien frem på de danske tv-skærme, omgivet af en række bipersoner. Navnet? Martin Breum, vært på DR2’s Deadline.

I oplægget til søndagens udgave af Deadline fremgik Breum og redaktionens dagsorden allerede tydeligt:

Situationen i Syrien synes efterhånden at være ude af kontrol. Op mod 100.000 civile er nu døde, i nat bombede Israel tæt på Damaskus, islamistiske militser vinder frem, Assad-regimet har begået flere massedrab i de seneste dage – men Danmark og resten af Vesten vil ikke yde militær støtte til de demokratiske oprørere. Hvorfor tøver Vesten i forhold til Syrien?

Vesten “tøver i forhold til Syrien” og vil ikke yde militær støtte til selv de “demokratiske oprørere”. Sådan fremstår Syrien-problematikken altså i Deadline-redaktionens oplæg. Frem for at stille åbne spørgsmål om konflikten og den internationale respons, kom en række lukkede, afgjorte og stærkt tvivlsomme påstande således til at fungere som præmisser for udsendelsen og dens indhold. Læs videre…

De seneste år har undertegnede bidraget med en række analyser og kommentarer om dansk, europæisk og international politik i forskellige andre medier udover Udenriget.dk.

Listen over disse er efter lang tids stilstand blevet opdateret, og på siden ‘Artikler og mediebidrag’ findes således en oversigt over de fleste artikler og bidrag til f.eks. dagblade, blogs, magasiner og radio.

Den samme liste følger desuden forneden (nyeste øverst). Den vil blive opdateret løbende og med tiden vil den (forhåbentlig) blive organiseret på en lidt mere overskuelig måde. God fornøjelse! Læs videre…

Den 21. marts 2013 er det præcis ti år siden, at et snævert flertal i det danske folketing besluttede, at Danmark skulle bidrage til invasionen af Irak, som var begyndt med amerikanske luftangreb i dagene omkring den 20. marts 2003. Selve beslutningen (B118) var kortfattet: “Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.”

I anledning af tiåret for den danske beslutning og invasionen af Irak har undertegnede et notat i Ræson. Artiklen beskriver først kort den (manglende) juridiske baggrund for VK-regeringens Irak-beslutning og ét særligt kritisabelt element i den danske Irak-indsats, nemlig efterfølgende danske regeringers mørklægning af fangemishandlinger siden 2004.

Fra artiklen, “Krigen uden eftermæle: Ti år efter invasionen af Irak”, om krigsgrundlaget:

I Danmark opsummerede det endelige beslutningsforslag, forelagt Folketinget i marts 2003, den danske regerings sag mod Saddam Hussein i tretten punkter. Punkterne beskriver en række tæt forbundne forbrydelser og overtrædelser, som det irakiske regime hævdes at have begået. De tretten punkter blev senere berygtede, da statsministeren efter invasionen pegede på dem som bevis på, at kritikerne af beslutningsgrundlaget “intet havde at komme efter”. Den danske regering havde nemlig udelukkende forholdt sig til FN’s resolutioner, blev det hævdet. Læs videre…

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) præsenterer i dag en såkaldt “ny aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik” på et seminar ved Københavns Universitets Center for Militære Studier. I et interview med Politikens Vibeke Sperling siger forsvarsministeren følgende om den nye politik, som skal være mere “nøgtern” og “realistisk”:

Vi bestemmer ikke, hvor der skal gribes ind i verden. Det er rammevilkåret for et lille land, men vi skal tage udgangspunkt i, at sikring af lov og orden ikke bare skal varetages af de stærkeste og mest brutale magter, og så er vi nødt til at være en del af det. For det andet skal vi varetage vore nationale interesser, altså være med i Mali, så det ikke bliver et fristed, hvorfra terrorister kan ramme os. For det tredje skal vi føre en aktivistisk udenrigspolitik, fordi de store lande lytter mere til os, når vi aktivt har været til stede i internationale operationer.

På TV 2 News gentager Hækkerup i dag, at den nye danske udenrigspolitik skal handle om at fremme international “lov og orden”, om hvordan danske interesser bedst kan varetages, og om at sikre et godt forhold til de lande, der træffer beslutningerne. Han understreger dog, at Danmark skal fortsætte med at føre en “meget aktiv udenrigspolitik” og ikke skal vende tilbage til tidligere tiders (under Fogh Rasmussen meget udskældte) “småstatspolitik”. Læs videre…

USA’s droneangreb er siden deres begyndelse i George W. Bushs regeringsperiode blevet udvidet fra Pakistans nordvestlige grænseområder, hvor Taleban og al-Qaeda har været hovedmål, til også at omfatte Afghanistan, Yemen, Somalia og Filippinerne. Denne åbne hemmelighed blev først bekræftet af Det Hvide Hus for godt et år siden. I maj 2012 beskrev New York Times præsident Obamas personlige engagement i angrebene gennem godkendelsen af en ugentlig ‘kill list’ over dronemål.

I kølvandet på afsløringerne viste en opgørelse, at Obama allerede havde beordret over 300 droneangreb. Det var fem gange så mange, som Bush nåede at stå i spidsen for under hele sin embedsperiode. Siden dronestrategien blev offentligt kendt er angrebene kun tiltaget yderligere, mens en lang række uafhængige rapporter har belyst angrebenes folkeretlige problemer og ikke mindst deres menneskelige omkostninger, bl.a. i form af flere hundrede civile dødsfald (FN har ligeledes påbegyndt en undersøgelse).

I en debatartikel i Dagbladet Information var undertegnede sammen med Poyâ Pâkzâd i juni blandt de første danske kommentatorer til at sætte fokus på droneangrebenes konsekvenser efter New York Times’ afsløringer. Fra dansk side var støtten til en udvidet brug af dronerne dog endnu hævet over diskussion. Således gik det praktisk talt ubemærket hen, at partierne bag det danske forsvarsforlig i opløbet til NATO’s Chicago-topmøde netop i maj 2012 havde besluttet at anvende 540 mio. kr. fra forsvarsbudgettet til indkøb af NATO-droner som del af det såkaldte AGS-projekt. NATO’s droneprojekt har til formål at aflaste USA, således at de amerikanske ressourcer hidtil dedikeret til overvågningsopgaver kan bruges andre steder, f.eks. til droneangreb i de ovennævnte lande.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) fortalte kort efter pressen, at beslutningen om den danske AGS-deltagelse allerede havde medført betydelig tilfredshed i Washington. Han fandt det ikke derudover nødvendigt at argumentere for dens rigtighed. Den utvetydige droneros fra forsvarsministeren fortsatte over de kommende måneder og statsministeren støttede op. Også tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) udtalte sig på TV2 News rosende om dronerne, som han endda betegnede dem som “fremtiden for krigsførelse”.

Kort tid efter blev den sparsomme danske kritik af droneangrebene bemærkelsesværdigt nok personificeret af Venstres udenrigsordfører Søren Pind. Pind vendte i juli 2012 tilbage fra sin sommerferie for at sætte sig tungt på det (utroligt nok) næsten ledige synspunkt, at drab på civile uden rettergang var uacceptabelt – også når disse snigmord blev udført af en vestlig regering. Læs videre…

Danmark vil bidrage til den franske aktion i Mali ved at sende et Hercules-transportfly og 40 mand til det konfliktramte land. Det fortæller flere unavngivne kilder Jyllands-Posten. Udenrigspolitisk Nævn er hasteindkaldt til møde i dag kl. 15.15, hvor “internationale operationer” er eneste punkt på dagsordenen.

Ifølge avisen vil Folketinget allerede i morgen tage stilling til et beslutningsforslag om udsendelse af danske styrker. Hvis det er sandt, vil der således kun blive afsat få timer til at drøfte beslutningen om det militære bidrag i Folketinget.

En kilde i Udenrigsministeriet bekræfter ligeledes over for politiken.dk, at man er i “dialog” om et dansk militært bidrag. “Det vi kan sige, det er, at der er en dialog med franskmændene om hvilke muligheder, der kan være,” fortæller kilden i tråd med en meddelelse fra ministeriet udsendt i aftes, hvori udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger, at han støtter den franske aktion i Mali.  Læs videre…

“Tre millioner afghanske piger går i skole, opiumsproduktionen falder, og 80% af afghanerne har nu adgang til sundhedsvæsenet. Har vi vundet eller tabt krigen i Afghanistan?”

Sådan lød vinklen i P1 Debat mandag den 7. januar 2013, hvor forsvarsminister Nick Hækkerup (S) deltog sammen med Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Især Nick Hækkerups svar var bemærkelsesværdige. Gang på gang afviste forsvarsministeren nemlig, at den militære succes i Afghanistan skulle måles på skolebyggerier eller afghanske pigers adgang til uddannelse. Snarere handlede det om terrorisme og egen sikkerhed.

Hækkerup lagde således ud med at forklare, at Danmarks interesse i landet er at sikre, at der ikke bliver skabt terrorister, “som vil slå til blandt andet i Danmark, eller vil kunne slå til i Danmark, så på den måde har vi bevæget os betydeligt i den rigtige retning.” Læs videre…

På trods af et væld af afsløringer – både nye og gamle – nægter den danske forsvarstop og den ansvarlige minister, Nick Hækkerup, stadig at tage de nu 23 irakiske Green Desert-torturofres sag alvorligt. Der tegner sig i stigende grad et klart billede af en forsvarsledelse, som pure afviser alle krav om at udvise selv et minimum af åbenhed og ansvarlighed.

Den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard offentliggjorde den 18. oktober 2012 en hidtil hemmeligholdt video, der viser irakiske fanger blive sparket og slået mens danske soldater ser på. Videoen er optaget den 25. november 2004 under operationen Green Desert i byen Az-Zubayr syd for Basra, hvorunder 36 irakere blev anholdt.

I de følgende uger skrev undertegnede et par nogenlunde enslydende artikler om sagen (se her og her) og gav desuden en række udtalelser til bl.a. Ekstra Bladet. Pointen var denne: Man må forstå videoen i sammenhæng med al den viden, der allerede er kommet frem i lyset om den danske fangepolitik i Irak såvel som Afghanistan. Og det er ikke så lidt. Selve Anders Kærgaards afsløringer er endda ikke nye og ukendte, da lignende historier om fangemishandlinger og overdragelse til tortur efter Green Desert kunne findes i de danske aviser så tidligt som december 2004. Læs videre…

Lægger den fhv. Venstre-minister Inger Støjberg nullernes ‘aktivistiske’ VKO-mellemøstenpolitik i graven? Sådan kunne det i al fald se ud. I en udtalelse beder Støjberg mandag en gruppe angiveligt anti-demokratiske muslimske demonstranter “fise hjem” til deres “taberlande” og “tabersamfund”, hvor radikale holdninger ifølge Inger Støjberg (gudhjælpedem) “hører hjemme”.

Berlingske citerer Støjberg: “Det her er holdninger, der kun hører hjemme i tabersamfund. Så min opfordring til dem er, at de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles.”

Og fra Støjbergs facebook-profil søndag: “Jeg synes, at salafisterne skal rejse hen til et land hvor deres syge holdninger passer ind” (mine understregninger). Læs videre…